ADP

For Associated Danish Ports A/S er det slut med manuelle excel-opdateringer:

Fuldt funktionsdygtig konsolideringsløsning på to måneder

På kun to måneder fik ADP A/S en ny konsolideringsplatform. Platformen er implementeret af Solitwork, og betyder et farvel til utallige hovedbrud over manuelle excel-opdateringer af vigtige økonomioplysninger. Solitworks løsning har resulteret i, at konsolideringsprocessen nu er optimeret og fremtidssikret på en skalerbar og dynamisk platform.  CFO’en i ADP har kun lovord til overs for samarbejdet med Solitwork.

”Vi befinder os på et stærkt konkurrencepræget marked. For at følge markedet har vi behov for en smidig konsoliderings- og rapporteringsløsning,” siger CFO i ADP A/S, Villads Kirkegaard-Jensen. ADP fungerer som et handelsmæssigt bindeled mellem Danmark og resten af verden. Til daglig driver virksomheden havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg samt et nyetableret transport- og logistikcenter i Taulov.

”Effektiv konsolidering og økonomiopdatering er alfa og omega for os. Vi stod i en situation, hvor vi gerne ville væk fra vores manuelle excel-opdateringer, og i stedet bevæge os over mod en løsning, der ikke var personafhængig,” fortæller Villads Kirkegaard-Jensen.

Med hjælp fra Solitwork indførte ADP derfor en ny konsoliderings- og rapporteringsplatform.

 

Automatiserede arbejdsgange minimerer fejl

”Med vores nye konsolideringsløsning fra Solitwork, har vi fået en langt mere struktureret proces, hvor vi har automatiseret en række arbejdsgange, så vi minimerer risikoen for fejl i økonomirapporteringen,” siger Villads Kirkegaard-Jensen.

Han er utrolig glad for samarbejdet med Solitwork. Virksomheden har siden 2002 specialiseret sig i at udvikle intelligente og datadrevne rapporteringsløsninger. For ADP er fordelen ved samarbejdet med Solitwork, at virksomheden har 15 års erfaring med at sikre momentum, rettidig implementering og forankring af avancerede IT-projekter i virksomheders finans- og økonomiafdelinger.

”Et vigtigt parameter for vores valg af ekstern samarbejdspartner har været, at den aftalte tidsplan overholdes. Tidligere har jeg været involveret i større IT-projekter, hvor aftalte deadlines skred, og ingen tog ansvaret,” siger Villads Kirkegaard-Jensen og fortsætter:

”I samarbejdet med Solitwork er alle deadlines blevet overholdt. Der er undervejs lavet enkelte småjusteringer, men de er foretaget i tæt samarbejde med os, og slutdatoen er fortsat blevet overholdt. Og prikken over i’et var, at den nye konsolideringsplatform blev designet og implementeret på blot to måneder, hvilket jeg betragter som yderst tilfredsstillende.”

 

Solitworks konsulenter har solid finans- og forretningsforståelse

Den konsoliderings- og rapporteringsløsning som Solitwork har udviklet for ADP tager udgangspunkt i en klassisk konsolideringsløsning, som er baseret på virksomhedens konsolideringsplatform, der bærer navnet ”FCC”.

Med FCC-platformen har ADP fået et effektivt styringsværktøj til at håndtere rapportering og pengestrømme samt et bedre overblik over forbruget af ressourcer. I udviklingen af den konkrete løsning har konsulenterne fra Solitwork designet enkelte specialmoduler, som præcist matcher ADP’s behov. Specialmodulerne gør det blandt andet muligt at foretage månedsrapportering på gods og tonnage samt sikre optimal ressourceallokering af virksomhedens kraner.

Villads Kirkegaard-Jensen lægger ikke skjul på, at en af styrkerne ved samarbejdet med Solitwork er, at konsulenterne forstår ADP’s udfordringer.

”Solitworks konsulenter forstår vores forretning, hvilket betyder, at de er i stand til at sparre med os om konkrete og vigtige problemstillinger i finansafdelingen”.

”Man mærker tydeligt et højt kompetenceniveau hos Solitworks medarbejdere, og ikke mindst, at mange af dem selv har siddet på vores side af skrivebordet. Derudover er de utrolig ambitiøse på vores vegne, hvilket skaber et solidt fundament for samarbejdet”, slutter han.   

 

Solitwork

Brug af cookies på Solitwork.com

Solitwork.com gør brug af cookies. Ved at anvende Websitet accepterer du Websitets brug af cookies

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs mere om Cookies her

Luk vindue