Conaxess Trade

Overblik og sikkerhed er et afgørende krav

Med selskaber i seks lande over hele Europa er det hverdag for Conaxess Trade, at virksomhedens økonomimedarbejdere er tvunget til at forholde sig til mange lokale forretningsmodeller. De mange forretningsmodeller kan resultere i store interne udfordringer, da det kræver stor manuel præcision blandt Group Controllerne at håndtere disse.

”Som Group Controllere har vi et stort behov for at samle data til vores månedsrapportering. Det betyder, at vi hver eneste måned samler P/L-data ind fra alle de forskellige enheder, som vi herefter stykker sammen i 

én samlet rapport. For at kunne håndtere dette, havde vi derfor behov for et sted, hvor vi kunne indlæse alle disse data uden, at der opstod tvivl om, hvilke data der var de rigtige. Udfordringen er, at der er stor fare for 

manuelle tastefejl, når først disse rapporter ”flyver frem og tilbage” mellem afdelingerne,” siger Claus Pallisdal, Group Controller i Conaxess Trade.

Elimineringen af fejl og muligheden for et endnu bedre overblik var afgørende for Conaxess Trade. Virksomheden søgte derfor et skalerbart BI-værktøj, som kunne tilpasses deres behov og krav, uden at de behøvede et stort administrativt set-up. Løsningen blev et enkelt og smidigt BI-værktøj fra Solitwork.

Claus Pallisdal

”Jeg har aldrig oplevet så smertefri en implementering, som den vi oplevede med Solitwork. Og det var ikke kun den oplevelse vi havde i økonomiafdelingen, vores IT-afdeling var også meget tilfredse med implementeringen af løsningen, der forløb uden nogen form for problemer.” 

Claus Pallisdal
Group Controller, Conaxess Trade
Claus Pallisdal

Solitwork var den rette partner

”I Solitwork fandt vi et forretningsværktøj, FCC, hvor vi kunne indlæse data og hive dem ud igen i en konsolideret form. Ikke blot aktuelle tal fra månedsafslutningen, men også i vores budget og forecast. Med Solitworks hjælp har vi fået et værktøj, hvor vi sikre, at der ikke flyver mange forskellige versioner rundt, men hvor vi ved, at vi altid har én sandhed, og ikke mindst at vi kan stole på, at den version vi kigger på, er den aktuelle.” siger Claus Pallisdal.

Forventningen til Conaxess Trades nye BI-løsning var store. Virksomheden ønskede en nem, simpel og overskuelig løsning, kombineret med en vished om at den valgte BI-leverandør havde solid viden fra andre lignende projekter, og hvor leverandørens konsulenter kunne forstå projektets omfang og forretningens sammenhæng.

”Der var ingen tvivl om, at da vi valgte Solitwork, var det fordi, at vi havde oplevelsen af, at de vidste, hvad de talte om. De havde en god forståelse for vores udfordringer, og de kunne dermed lave en løsning, som passede ind i vores forretningsmodel. Vi fornemmede fra begyndelsen, at de var forberedte og havde en stor viden og ekspertise indenfor finansielle processer som vores. At Solitworks løsning også var skalerbar, så vi kunne begynde med at udvikle en relativt lille løsning og dermed vokse med den, var også udslagsgivende for vores valg,” fortæller Claus Pallisdal.

En nem og smertefri implementering

”Jeg har aldrig oplevet så smertefri en implementering, som den vi oplevede med Solitwork. Og det var ikke kun den oplevelse vi havde i økonomiafdelingen, vores IT-afdeling var også meget tilfredse med implementeringen af løsningen, der forløb uden nogen form for problemer.” siger Claus Pallisdal.

Netop en nem og smidig proces i forbindelse med implementeringen af en ny BI-løsning er noget, som Solitwork altid stræber efter. Derudover er det også vigtigt for konsulenterne i Solitwork, at der udover at være styr på teknikken, også er styr på selve tankerne bag løsningen. Derfor ligger der også et stort arbejde i selve Knowlegde Transfer-delen. Under implementeringsforløbet blev der således løbende holdt sparringsrunder og tests mellem Solitwork og Conaxess Trade, og det hele kulminerede i en workshop inden BI-løsningen for alvor gik i luften.

”Vi oplevede med det samme, at vi samarbejdede med nogle kompetente mennesker, der havde stor finansiel viden. Det faktum at vi arbejder med flere forskellige valutakurser kan ofte besværliggøre en rapporteringsproces, men vi kunne tydeligt mærke, at Solitwork også var i stand til at varetage denne opgave. Solitworks konsulenter kom med værdifulde input til, hvordan løsningen passede bedst i forhold til den måde vi ønskede at bruge den. Under vores workshop blev vi klædt på til at arbejde i et yderst brugervenligt program, og vi kunne gå fra workshoppen med en bevidsthed om, hvordan vi skulle benytte FCC-værktøjet.”

Sammenspillet mellem Conaxess Trade og Solitwork er noget man hos Conaxess Trade i høj grad har sat pris på. Virksomheden har ikke blot følt sig som endnu en kunde i flokken, men mere som en samarbejdspartner i et projekt, hvor der har været løbende involvering og sparring.

”De løbende tests og muligheden for at vi hele tiden har kunne følge udviklingen tæt og tilgå FCC-platformen, også under udviklingen, har gjort at vi hele tiden har følte os i trygge hænder, og at vi hele tiden har kunnet komme med vores input, hvis der var noget, som vi mente skulle ændres eller trækkes i en anden retning,” siger Claus Pallisdal.  

At Conaxess Trade har følt sig trygge og velinformerede igennem hele processen lægger Claus ikke skjul på. Hvis det har været en udfordring som skulle løses, så har svaret ofte været hurtig og effektiv fra Solitworks side.

”Vi har f.eks. lige haft en lille udfordring i forbindelse med indlæsningen af en ny virksomhed i vores FCC-løsning. Jeg ringede til Dánjal, konsulenten der har været tilknyttet projektet, og han var klar med det samme. Vi fandt hurtigt ud af, hvordan vi kunne løse problemet, så da vi mødte ind mandag, havde vi fundet en løsning, der kunne afhjælpe problemet på kort sigt, og en af Solitworks udviklere var allerede i gang med en langsigtet løsning. Det synes, jeg er optimalt, og man føler, at der bliver taget hånd om en. Det er en af de mange positive ting ved samarbejdet med Solitwork,” siger han.

En langtidssikret løsning

Det fremtidige samarbejde mellem Solitwork og Conaxess Trade tegner godt. Med den forsmag Conaxess Trade har oplevet, lægger man fra virksomhedens side ikke skjul på, at man i høj grad kan se perspektiver i et endnu dybere fremtidigt samarbejde. Et samarbejder der f.eks. kan skabe en automatisering af forskellige månedsluk i virksomheden.

”Det er klart, at hvis vi kunne få FCC implementeret i systemerne som understøtter vores forskellige selskaber, så kunne det hele blive ufatteligt nemt og overskueligt. Det vil i høj grad skabe endnu mere rum til at kunne analysere tallene, så det er et ønskescenarie for fremtiden, men det er klart, at det er en længere proces hos os,” siger Claus Pallisdal. 

”Hele processen har været nem og smertefri. Vi har fra begyndelsen vidst at vi kunne løse opgaven tilfredsstillende, da vi tidligere har arbejdet med lignede løsninger. Derfor er vi også stolte af at Conaxess Trade har oplevet den værdiskabelse de har” siger Dánjal Davidsen, Business Analyst, Solitwork og fortætter:

”I Solitwork er vi utroligt glade for samarbejdet med Conaxess Trade, som er et godt eksempel på en kunde, hvor vi udvikler en løsning, som kan skaleres. På den måde viser vi, at vi formår at skabe relevante forretningsløsninger til virksomheder - uanset størrelse”.

Solitwork

Brug af cookies på Solitwork.com

Solitwork.com gør brug af cookies. Ved at anvende Websitet accepterer du Websitets brug af cookies

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs mere om Cookies her

Luk vindue