Studiejob hos Solitwork

Studiemedarbejder i Danmarks bedste BI hus

I Solitwork er studiemedarbejdere en integreret del af virksomheden, der fra dag ét bliver behandlet som enhver anden Solitworker. Det giver de studerende mulighed for at stifte bekendtskab med erhvervslivet, samtidig med de er under uddannelse. Vi skaber dermed rammerne for, at de kan omsætte teori til praksis og samtidig opnå høj faglig og personlig udvikling. Vores studiemedarbejdere bidrager således i høj grad til at bringe ny viden ind i organisationen, der er til gensidig gavn for både Solitwork og de studerende.

Du får som studiemedarbejder i Solitwork ansvar og selvstændige opgaver, der matcher dine kompetencer. Vi sørger for, at du får løbende vejledning under hele dit ophold som studiemedarbejder. Dette da du aldrig er alene, men altid har mulighed for sparring som en del af Solitwork fællesskabet.

 

Vi tilbyder studiejobs inden for flere forskellige fagområder, hvilket du kan læse mere om herunder.

 

Student Business Analyst

Du bliver som Student BA en integreret del af Business Analyst teamet med henblik på at løse selvstændige opgaver, samtidig med du assisterer vores Business Analysts med forskellige løsninger til vores kunder. Du kommer derfor til at beskæftige dig med varierende opgaver af en økonomisk og finansiel karakter, samtidig med du gennem dine analytiske egenskaber får mulighed for at omsætte disse til konkrete løsninger.

 

Anders Aagaard Christensen

”Man bliver som Student Business Analyst udfordret på mange parametre. Det kræver stor indsigt i de finansielle drivers samt en dyb forståelse af de bagvedliggende mekanismer. Arbejdsopgaverne består af et bredt udvalg af IT baserede redskaber, hvor der forventes, at man sammenfatter innovative løsninger, der skaber værdi for kunden. Kombinationen af udfordrende arbejdsopgaver og ansvar forbinder det teoretiske grundlag fra ens uddannelse med praktisk erfaring, der afspejler virkeligheden."

Business Analyst (tidl. Student Business Analyst)
Anders Aagaard Christensen

 

Student BI Developer

Du bliver som Student BI Developer en del af vores BI Developer team, hvor du vil blive tilknyttet en mentor - Senior BI Developer. Du vil her få ansvaret for at løse selvstændige opgaver, samtidigt med at du opnår læring i fællesskab med din mentor

"Jeg blev gradvist præsenteret for sværere og sværere opgaver i mit eget tempo. Overgangen fra det beskyttende universitetsmiljø til den rå virkelighed kan virke utrolig overvældende, men i Solitwork er der altid mulighed for at læne sig op af professionelle og erfarne mennesker, der er klar til at hjælpe. Mine opgaver blev tilpasset til mit faglige niveau, og den tid jeg havde til rådighed ift. mit studie. Denne fleksibilitet betød, at jeg havde tid til at fordybe mig i de store universitetsprojekter, samtidig med jeg fik opbygget en masse relevant praktisk erfaring."

BI Developer (tidl. Student Developer)
Benjamin Park Petersen
Benjamin Park Petersen

 

Student Assistant, Marketing & Communication

Du bliver som Student Assistant i Marketing & Communication en del af Solitworks kommercielle afdeling, hvor du vil få ansvaret for den eksterne og interne kommunikation. Du kommer således til at varetage meget alsidige opgaver.

Nicolaj Sjøhart Lund

”Som Student Assistant har jeg fået utrolig meget ansvar fra dag ét som en del af en 3 mandsgruppe, hvor jeg konstant har en finger på pulsen i forhold til al kommunikation i Solitwork. Det drejer sig om alt fra Employer Branding til B2B branding. Den interne kommunikation spiller også en rolle i jobbet, hvor der er meget fokus på ledelsesrapportering og positioneringen af den interne kultur i virksomheden. Det giver et kæmpe boost til ens fremtidige karriere, at man allerede under studiet kan blive udfordret på den måde, som man kan i Solitwork.”

Marketing & Relations Manager (Tidl. Student Assistant, Marketing & Communication)
Nicolaj Sjøhart Lund

 

Vi er altid på udkig efter fremtidens talenter, så hvis du er interesseret i at blive en del af vores fællesskab så hold løbende øje med vores aktuelle stillingsopslag her.

Solitwork

Brug af cookies på Solitwork.com

Solitwork.com gør brug af cookies. Ved at anvende Websitet accepterer du Websitets brug af cookies

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs mere om Cookies her

Luk vindue